Septimstilling
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
Septimstilling refererer til den måde, en firklang er fordelt på, når septimen er placeret som den øverste (lyseste) tone. Det er en af de fire mulige tætte beliggenheder af en septimakkord.
Teknisk gennemgang
I septimstilling ligger akkordens toner typisk i rækkefølgen grundtone, terts, kvint og septim (eller en omvending heraf), så længe septimen er den tone, der klinger højest. Stillinger bruges til at beskrive akkordens vertikale layout og har stor betydning for, hvordan meloditonen i toppen af en akkord opfattes. Septimstillingen giver en meget karakteristisk og fyldig topklang.
Praktisk anvendelse på klaver
For den rytmiske pianist er det vigtigt at kende til septimstilling, når man skal lægge “voicings” under en melodi. Hvis meloditonen i en sang er akkordens 7’er, spiller du automatisk i septimstilling. Dette kræver, at du kan placere de resterende akkordtoner (1, 3 og 5) under melodien på en måde, der lyder balanceret. At kunne skifte mellem forskellige stillinger gør det muligt at spille den samme akkord mange steder på klaveret med vidt forskellige udtryk.
Relaterede begreber: Beliggenhed, Voicing, Firklang, Meloditone, Akkordstilling
