F-dur
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
Definition: F-dur er en durtoneart baseret på grundtonen F, som er karakteriseret ved at have ét fast b-fortegn for tonen H.
Teknisk gennemgang:
Skalaen i F-dur består af tonerne F, G, A, B, C, D og E. Det faste fortegn sænker H til B (Bb), hvilket sikrer durskalaens korrekte intervalstruktur med halvtonetrin mellem 3.-4. trin og 7.-8. trin. Dens parallelle mol-toneart er D-mol.
Praktisk anvendelse på klaver:
F-dur er en af de mest anvendte tonearter i rytmisk musik, især fordi den ligger godt for både sangstemmer og mange blæseinstrumenter. For pianisten kræver den opmærksomhed på den sorte tangent B (Bb), men den er ellers overskuelig at spille i, både til akkordbaseret akkompagnement og melodispil.
Relaterede begreber i Musikleksikon: Toneart, B-fortegn, D-mol, Kvintcirkel.
