B-mol

Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her

B-mol er en moltoneart, der i Danmark ofte giver anledning til navneforvirring. Afhængigt af om man følger den traditionelle germanske model eller den internationale anglosaksiske standard, betegner navnet to forskellige tonearter på klaveret.

Teknisk gennemgang

Navneforvirringen opstår på grund af historiske forskelle i navngivningen af tonen lige til venstre for C:

  • Den traditionelle germanske model (udbredt i Nord- og Centraleuropa): Her kaldes den hvide tangent for H. Når man sænker denne tangent en halvtone, kaldes den sorte tangent for B. I dette system er “B-mol” altså en toneart, der starter på en sort tangent og har fem b-fortegn (B, Es, As, Des, Ges).

  • Den internationale anglosaksiske standard: Her kaldes den hvide tangent for B. Når man sænker denne, kaldes den Bb (B-flat). I dette system refererer “B-mol” til en toneart, der starter på en hvid tangent (det vi i den germanske tradition kalder H-mol) og har to krydser (#) som faste fortegn.

I moderne rytmisk musik i Danmark bevæger vi os mod den internationale standard. For at undgå enhver tvivl bruger man derfor ofte betegnelsen Bb-mol (udtales “Be-bes” eller “B-flat”), når man refererer til tonearten, der starter på den sorte tangent.

Praktisk anvendelse på klaver

Som pianist er det afgørende at vide, hvilket system dine noder eller becifringer bruger:

  1. Står der B-mol i en ældre dansk sangbog eller et klassisk tysk partitur, skal du spille på de sorte tangenter (Bb-mol).

  2. Står der B-mol i en international node eller app, skal du spille på de hvide tangenter (det vi kender som H-mol).

For at sikre korrekt samspil med andre musikere anbefales det at bruge navnet Bb-mol (eller BB mol), når du ønsker at spille i tonearten med de fem b-fortegn.

Relaterede begreber i Musikleksikon: H (Tonen), Bb (Tonen), Toneart, b-fortegn, Paralleltoneart