Artikulation
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
Artikulation betegner den måde, de enkelte toner forbindes og adskilles på under udførelsen. Det er et af de vigtigste redskaber til at give musikken karakter, udtryk og tydelighed.
Teknisk gennemgang
De mest almindelige former for artikulation inkluderer:
- Legato: Tonerne spilles sammenhængende og flydende uden pauser imellem.
- Staccato: Tonerne spilles korte, skarpe og adskilte.
- Portato: En blanding mellem legato og staccato, hvor tonerne er let adskilte, men stadig bløde. I nodeskrift angives artikulation med forskellige tegn som buer (legato) eller prikker over noderne (staccato).
Praktisk anvendelse på klaver
For en pianist styres artikulationen primært gennem fingrenes arbejde på tangenterne. At mestre artikulation er det, der adskiller en mekanisk afspilning fra en musikalsk præstation. I rytmisk musik bruger man ofte staccato i hurtige funkriff for at give dem energi, mens legato er essentielt for at få melodien i en ballade til at “synge”.
Relaterede begreber i Musikleksikon: Legato, Staccato, Frasering, Anslag.
