Faste fortegn
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
Definition: Faste fortegn er krydser eller b’er, der er placeret i starten af hvert nodesystem umiddelbart efter nøglen for at angive sangens toneart.
Teknisk gennemgang:
De faste fortegn gælder for alle takter i hele stykket, medmindre de midlertidigt ændres af løse fortegn eller en ny fortegnelse. De fortæller musikeren, hvilke toner der konsekvent skal hæves eller sænkes i alle oktaver.
Praktisk anvendelse på klaver:
Når pianisten ser de faste fortegn, placeres hænderne mentalt i den tilsvarende skala. Hvis der eksempelvis står ét b (F-dur), ved man med det samme, at alle h-tangenter skal erstattes af den sorte b-tangent (Bb), hvilket er fundamentalt for korrekt spil i alle rytmiske stilarter.
Relaterede begreber i Musikleksikon: Toneart, Kvintcirkel, Fortegn, Løse fortegn.
