Kort svar: Pentatonskalaen er en forsimplet skala med kun 5 toner. Den er genial til improvisation, fordi alle dens toner lyder godt over næsten enhver akkord i tonearten.
Ordet “penta” betyder fem. Hvor en almindelig dur-skala har 7 toner, har pentatonskalaen skåret de to toner væk, der oftest skaber “gnidninger” eller dissonans i musikken. Resultatet er en skudsikker række af toner.
Den sikre legeplads
Når man improviserer (finder på melodier i nuet), er den største frygt at ramme en “forkert” tone, der lyder forfærdeligt. Pentatonskalaen fjerner denne frygt.
Hvis du f.eks. spiller en sang i C-dur og udelukkende bruger tonerne fra C-dur pentatonskalaen (C, D, E, G, A), kan du spille dem i hvilken som helst rækkefølge. Du kan spille dem hurtigt, langsomt, forlæns eller baglæns – det vil altid lyde harmonisk og “rigtigt” i forhold til akkorderne.
Sådan finder du den hurtigt
Et klassisk trick til at høre og mærke pentatonskalaen er at spille udelukkende på de sorte tangenter. De 5 sorte tangenter udgør tilsammen en perfekt pentatonskala (F#-dur pentaton).
Prøv at lade venstre hånd spille dybe toner på de sorte tangenter, mens højre hånd leger frit på de sorte tangenter i toppen. Du vil opdage, at du allerede efter få minutter kan skabe noget, der lyder som ægte, asiatisk-inspireret musik – helt uden at tænke over noder eller teori.
Læs også: Hvad er improvisation, og kan en begynder gøre det?
→ Se flere praktiske øvetips →
