Kort svar: Dur lyder lyst, åbent og glad, mens mol lyder mørkt, lukket og trist. Forskellen ligger i én enkelt tone: tertsen.
Når man spiller akkorder, støder man konstant på betegnelser som “C” og “Cm”. “C” betyder C-dur, mens “Cm” (med et lille m) betyder C-mol. Selvom de deler navn, skaber de to vidt forskellige stemninger i musikken.
Den afgørende terts
En akkord består af en grundtone, en terts (midtertonen) og en kvint (toptonen). Forskellen på dur og mol ligger udelukkende i den mellemste tone – tertsen.
I en dur-akkord er afstanden fra grundtonen op til tertsen relativt stor (fire halvtoner). Det giver den lyse klang.
I en mol-akkord sænker man tertsen med én enkelt halvtone. Afstanden bliver mindre, og klangen bliver mørk og melankolsk.
Hvis du spiller en C-dur (C, E, G) og derefter flytter den midterste finger fra det hvide E ned til den sorte tangent lige til venstre for det (Eb), har du forvandlet den glade C-dur til en trist C-mol. Grundtonen og toptonen er præcis de samme.
Stemningen i sangen
Sangskrivere bruger skiftet mellem dur og mol til at styre lytterens følelser. Et vers i mol kan bygge en melankolsk spænding op, som forløses, når omkvædet bryder ud i dur. At kunne høre forskellen på de to – og vide, hvordan man skifter mellem dem – er en af de vigtigste færdigheder for en rytmisk pianist.
Læs også: Hvordan finder man akkorderne til en sang man kender?
→ Læs flere artikler i Øveguiden →
