Akkorder på klaver

Klaverakkorder for begyndere:
Det grundlæggende forklaret i detaljer

Når du ser, lytter eller taler om musik, vil ordet “akkord” ofte komme op. Nye musikudtryk kan være meget skræmmende og tilsyneladende komplekse, selvom de i virkeligheden er enkle. Akkorder er så utroligt almindelige, at de er nødvendig viden for dig, som klaver-studerende.

Hvad er akkorder på klaver?

I musik er en akkord simpelthen en kombination af tre eller flere toner, der spilles samtidigt. Klaverakkorder er defor når du spiller tre eller flere toner på et klaver. Så hver gang du sætter dig ved klaveret og trykker tre eller flere tangenter ned på samme tid – så har du spillet en akkord! Så simpelt kan det siges. 

Tonerne i en akkord kan deles mellem dine to hænder eller spilles med én hånd. Akkorder kan være ret enkle at forstå – men større akkorder – med mange toner – kan tage lidt længere tid at lære og forstå.

Værd at huske:

    • En akkord opstår, når du trykker 3 eller flere tangenter ned på klaveret
    • Der findes mange typer akkorder, men de to mest almindelige er dur- og mol-akkorder
    • Treklange er en type akkord med tre toner. Treklange består af en grundtone, en terts og en kvint.
    • Akkorder kan noteres på et akkord-diagram eller i et nodesystem
    • Et akkorddiagram er den nemmeste måde at lære akkorder på klaver.

De mest almindelige klaverakkorder

Den vigtigste type akkord, som du vil lære om i dette indlæg, kaldes en treklang. En treklang er en akkord med tre toner.

Treklanger har som sagt tre toner. Den første tone kaldes grundtonen. Dette er den ene halvdel af at forstå, hvad navnet på en given akkord betyder. Vi kombinerer vores grundtone med en “kvalitet” af akkord. Hver akkord har disse to ingredienser. For eksempel, hvis vi undersøger en “C-dur-akkord”, kan vi se, at grundtonen er C, og kvaliteten er “dur”.

På den måde kan vi meget hurtigt lære at spille mange typer akkorder, for de har mange ting til fælles. En G-dur akkord, en F-dur akkord og en C-dur akkord har forskellige grundtoner, men de er alle nøjagtig den samme “kvalitet” af akkorden.

De mest almindelige akkordkvaliteter er:

  • Dur akkorder
  • Mol akkorder
  • Formindskede akkorder
  • Forstørrede akkorder

Vi ved, hvad grundtonen i en akkord er, så vi skal nu lære, hvad vi skal kalde de andre toner i en akkord.

Den midterste tone i treklangen kaldes “terts’en”. Terts’en er ekstremt vigtig. Det er terts’en der definerer akkorden som en dur-akkord eller en mol-akkord. En dur-akkord lyder generelt gladere og lysere, mens en mol-akkord generelt lyder mørkere og mere trist.

Top-tonen i treklangen kaldes kvint’en. Kvint’en tilføjer stabilitet og vægt til akkorden og lukker treklangen lydmæssigt. Kvinten er også vigtig, fordi den yderligere kan definere akkorden som en forstørret akkord eller en formindsket akkord. I en dur- eller molakkord er kvinten syv halvtoner væk fra grundtonen.

De vigtigste akkorder at kende

De vigtigste akkorder at lære er også de mest brugte. Der vil altid være et vist antal akkorder, der dukker op oftere end andre, så dem lærer vi i dag. Disse akkorder er tilfældigvis også de akkorder, der optræder naturligt i vores C-dur-skala. Dur og mol er de mest almindelige akkordsymboler.

Senere i artiklen vil vi lære, at der er enkle måder at ændre enhver dur-akkord til en hvilken som helst mol-akkord. Vi kan også oversætte enhver molakkord til en durakkord, blot ved at ændre én tone. Det betyder, at ved at lære disse grundlæggende akkorder, og hvordan man ændrer dem, fordobler vi effektivt mængden af akkordviden.

Hvordan klaverakkorder noteres

Når du forstår de forskellige dele af akkorderne, skal vi lære at genkende dem som noder og som akkord-symboler. Når vi bliver bedt om at spille akkorder, er der mange forskellige måder at spille dem på. Her er de to helt grundlæggende måder at spille disse akkorder på, for højre hånd og venstre hånd.

Klaver akkorder i højre og venstre hånd

Vend mol-akkorderne til dur-akkorder

Vær opmærksom på akkordsymbolerne. Én måde du kan øge dit akkordrepertoire på, er at lære at ændre de mol-akkorder, du allerede kender, til dur-akkorder (og omvendt). Husk, at forskellen mellem en dur-akkord og en molakkord ligger i akkordens terts – altså den midterste tone.

Tag et kig på disse eksempler:

D-mol forvandles til D-dur ved at hæve F til F#.

Dm til D dur

E-mol forvandles til E-dur ved at hæve G til G#.

Em til E dur

A-mol forvandles til E-dur ved at hæve C til C#.

Akkorden Am til A dur

Gør dur-akkorderne til mol-akkorder

Du kan tage en hvilken som helst dur-akkord og identificere dens terts Derefter kan du sænke terts’en en halv tone og dermed danne en anden grundlæggende klaverakkord, mol-treklangen. Dette fungerer for enhver type akkord, for alle grundtoner – og i enhver toneart.

Start med en F-dur akkord, med tonerne F – A – C. Vi identificerer terts’en, A, og sænker den derefter et halvt trin ned til en Ab. Dette skaber vores nye treklang, F – Ab – C, som hedder f-mol.

Akkorden Fdur til Fm

Konklusion

Akkorder er en integreret del af at spille musik og spille klaver. Husk, at hver gang du spiller 3 eller flere toner på et klaver, spiller du en akkord.

Hvis du vil lære at bygge og spille akkorder på den sjove – og let-forståelige måde – så kig forbi mit gratis online klaver-webinar.

Webinaret er gratis – og du kan tilmelde dig lige nu via dette link: https://klaveronline.dk/