Kort svar: En omvending er en akkord spillet med en anden tone end grundtonen i bunden. Det bruges til at skabe glidende overgange og undgå store hop på klaviaturet.
Når man lærer sine første akkorder, spiller man dem i “grundstilling”. Det betyder, at hvis man spiller en C-dur (C, E, G), ligger C’et altid nederst. Men en akkord er stadig den samme akkord, uanset hvilken rækkefølge tonerne spilles i.
Fra grundstilling til omvending
Hvis du tager C’et fra bunden af din C-dur akkord og flytter det op i toppen, spiller du E, G, C. Det er stadig en C-dur akkord, men nu er det en første omvending. Flytter du E’et op i toppen (G, C, E), har du en anden omvending.
Tonerne er de samme, men klangen ændrer sig lidt. En akkord i grundstilling lyder meget bastant og afsluttet, mens en omvending lyder mere svævende og åben.
Undgå frøhop på klaveret
Den vigtigste praktiske grund til at bruge omvendinger er “voice leading” (stemmeføring). Hvis du skal skifte fra C-dur (C, E, G) til F-dur (F, A, C) i grundstilling, skal hele hånden hoppe langt op ad klaviaturet.
Hvis du i stedet spiller C-dur i grundstilling og F-dur i anden omvending (C, F, A), skal tommelfingeren slet ikke flytte sig fra C’et, og de to andre fingre skal kun rykke en enkelt tangent til højre. Det giver et meget mere roligt, flydende og professionelt klingende spil.
Læs også: Hvordan skifter man hurtigt mellem akkorder?
→ Fortsæt videre i Øveguiden →
