Kort svar: Fingersætning er valget af, hvilken finger der trykker på hvilken tangent. Ja, det har enorm betydning, da det er forskellen på et flydende spil og et spil fyldt med fejl og pauser.
I noder og klaverbøger ser man ofte små tal (1-5) skrevet over noderne. Tommelfingeren er 1, og lillefingeren er 5. Mange begyndere ignorerer disse tal og bruger de fingre, der lige falder dem ind i øjeblikket. Det er en af de mest effektive måder at bremse sin egen udvikling på.
Undgå at løbe tør for fingre
Formålet med en god fingersætning er at sikre, at du ikke “løber tør for fingre” midt i en melodi. Hvis du spiller en opadgående skala og starter med pegefingeren i stedet for tommelfingeren, vil du mangle en finger til den sidste tone og blive tvunget til at lave et klodset hop med hånden.
Fingersætning handler om at planlægge fremad. Det handler om at placere hånden, så den er klar til den næste bevægelse, ikke kun den aktuelle.
Konsekvens bygger muskelhukommelse
Den vigtigste regel for fingersætning er ikke, at den skal være teoretisk perfekt, men at den skal være konsekvent. Du skal bruge de samme fingre til den samme passage hver eneste gang du øver den.
Muskelhukommelse bygger på præcis gentagelse. Hvis du spiller en akkord med tommel, pege- og ringefinger den ene dag, og tommel, lange- og lillefinger den næste dag, forvirrer du hjernen. Vælg en fingersætning der føles naturlig, skriv den eventuelt ned, og hold dig stramt til den. Det vil halvere din indlæringstid.
Læs også: Hvad er den rigtige håndstilling på klaver?
→ Gå videre til flere klaverguides →
