Vekseldominant
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
En vekseldominant er en dur-akkord, der fungerer som dominant til toneartens egen dominant. Den findes på skalaens 2. trin og bruges til at skabe en stærkere fremdrift mod dominanten og dermed øge den harmoniske spænding.
Teknisk gennemgang
I funktionsanalysen betegnes vekseldominanten som en “dominantens dominant” (DD). I en C-dur toneart er dominanten G-dur; vekseldominanten er derfor en D-dur akkord (der peger mod G). Selvom det 2. trin i en dur-skala normalt er en mol-akkord (Dm i C-dur), ændres den her til en dur-akkord for at opnå ledetone-effekten, der karakteriserer en dominant.
Praktisk anvendelse på klaver
For den rytmiske pianist er vekseldominanten et af de mest effektive værktøjer til at gøre et akkordforløb mere spændende. I stedet for at spille en standard II-V-I forbindelse ($Dm7 – G7 – C$), kan du erstatte $Dm7$ med $D7$. Dette giver en mere “lys” og målrettet lyd, som man ofte hører i gospel, ældre pop og jazz-inspirerede ballader. Det er en enkel ændring, der med det samme løfter harmonikken og giver dit spil en mere sofistikeret karakter.
Relaterede begreber: Dominant, Ledetone, Harmonik, Trin, Funktionsanalyse
