Septimakkord
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
En septimakkord er en firklang, der består af en grundtone, en terts, en kvint og en septim. Det er den mest grundlæggende udvidede akkordtype i rytmisk musik og danner fundamentet for genrer som blues, jazz og funk.
Teknisk gennemgang
Septimakkorder kategoriseres efter kombinationen af deres terts og septim. De mest almindelige er Dur7 (dominant), Maj7 (stor septim) og mol7. Dominantakkorden (f.eks. C7) er unik, da den indeholder en tritonus-spænding mellem tertsen og septimen, hvilket giver den en kraftig retning mod en opløsning. Septimakkorder kan optræde i fire forskellige stillinger: grundstilling samt 1., 2. og 3. omvending.
Praktisk anvendelse på klaver
På klaveret er septimakkorden din “basis-akkord”, når du vil spille andet end helt simpel børnemusik. I blues er det næsten udelukkende dominant-septimakkorder, der bruges, mens maj7-akkorden er uundværlig i pop-ballader. Ved at lære septimakkordernes forskellige omvendinger kan du spille komplekse harmonier med minimale bevægelser i hånden, hvilket giver det elegante og ubesværede flow, som professionelle pianister har.
Relaterede begreber: Firklang, Dominant, Maj7, Blues, Omvending
