Ragtime
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
Ragtime er en musikgenre, der opstod i USA i slutningen af 1800-tallet, karakteriseret ved en stærkt synkoperet melodi over en stabil, march-agtig basfigur. Genren betragtes som en af de vigtigste forløbere for jazzen og er fundamentalt bygget op omkring klaveret som hovedinstrument.
Teknisk gennemgang
Kernen i ragtime er den rytmiske spænding mellem “ragged” (isønderrevet) tid i højre hånd og en fast todelt puls i venstre hånd. Harmonisk læner genren sig op ad europæisk klassisk musik og marcher, ofte struktureret i flere uafhængige sektioner kaldet “strains”. Det mest teknisk kendetegnende er fraværet af swing-følelse; noderne spilles lige, men de rytmiske forskydninger skaber den karakteristiske energi.
Praktisk anvendelse på klaver
For pianisten kræver ragtime stor uafhængighed mellem hænderne. Venstre hånd udfører typisk “stride”-mønstre, hvor der springes mellem en dyb basnote på slag 1 og 3 og en akkord i mellemlaget på slag 2 og 4. Højre hånd spiller hurtige, synkoperede melodilinjer, der ofte benytter oktav-fordoblinger og kromatiske gennemgangstoner. For den voksne pianist er ragtime en fremragende skole i rytmisk præcision og koordination, som direkte kan overføres til moderne pop- og rock-akkompagnement.
Relaterede begreber: Synkope, Stride-piano, March, Jazz
