Opløsningstegn
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
Et opløsningstegn er et fortegn, der ophæver virkningen af et tidligere indført fast eller løst fortegn (kryds eller b) for en given tone. Det returnerer tonen til dens stamnavn, så den spilles på en hvid tangent (medmindre stamtonen i sig selv er en sort tangent i sjældne systemer).
Teknisk gennemgang
Opløsningstegnet placeres direkte til venstre for nodehovedet. Det gælder for resten af takten, medmindre et nyt fortegn introduceres. Hvis en sang f.eks. går i G-dur (hvor alle f-noter er faste krydser), bruges et opløsningstegn for at fortælle pianisten, at der i denne specifikke takt skal spilles et rent f i stedet for et fis.
Praktisk anvendelse på klaver
På klaveret er opløsningstegnet din visuelle instruks om at flytte fingeren fra en sort tangent tilbage til en hvid. I rytmisk musik optræder de ofte, når en sang kortvarigt låner toner fra en anden toneart (lånte akkorder) eller i blues-riffs, hvor man skifter mellem den blå tone og den rene skala-tone. At spotte opløsningstegnet hurtigt er afgørende for at undgå “forkerte” toner i dit spil.
Relaterede begreber: Fortegn, Kryds, Be, Nodehoved
