Noneakkord (9’er)
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
En noneakkord, ofte blot kaldet en 9’er-akkord, er en femklang, der består af en grundtone, terts, kvint, septim og en none. Det er en af de mest anvendte udvidede akkorder i rytmisk musik, da den tilføjer en sofistikeret og fyldig klang til de almindelige tre- og fireklange.
Teknisk gennemgang
En noneakkord opbygges ved at stable endnu en terts oven på en septimakkord. Den mest almindelige form er den dominante noneakkord (f.eks. C9), som består af grundtone, stor terts, ren kvint, lille septim og stor none. Afstanden fra grundtonen til nonen er 14 halvtoner (en oktav plus en stor sekund). Alt efter hvilken septim og terts der bruges, kan akkorden optræde som maj9, m9 eller en dominant 9.
Praktisk anvendelse på klaver
For en pianist er 9’er-akkorden et uundværligt værktøj til at skabe en moderne lyd i pop, soul og jazz. På klaveret udelader man ofte kvinten for at give plads til nonen, så akkorden ikke bliver for “mudret” i klangen. En populær teknik er at spille grundtonen i venstre hånd og selve “farven” (terts, septim og none) i højre hånd. Dette giver en åben og professionel voicing, som man kender fra utallige radiohits.
Relaterede begreber: None, Septimakkord, Femklang, Voicing
