Fortegn
Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her
Definition: Fortegn er symboler, der bruges i nodeskriften til at hæve, sænke eller ophæve en tones stamhøjde.
Teknisk gennemgang:
De vigtigste fortegn er krydset (#), der hæver en tone en halvtone, b-fortegnet (b), der sænker den en halvtone, og opløsningstegnet, der fjerner effekten af et tidligere fortegn. Man skelner mellem faste fortegn ved nøglen og løse fortegn i selve takten.
Praktisk anvendelse på klaver:
Fortegnene er pianistens “vejviser” til de sorte tangenter. Når du ser et fortegn i noderne, ved du præcis, hvilken retning du skal flytte fingrene fra stamtonerne for at ramme den korrekte klang i sangens toneart.
Relaterede begreber i Musikleksikon: Faste fortegn, Kryds, B-fortegn, Opløsningstegn.
