Akkordbrydning

Akkordbrydning

Tilbage til alfabetisk oversigt – klik her

Akkordbrydning (også kaldet et arpeggio) er en teknik, hvor tonerne i en akkord ikke spilles samtidigt, men i rækkefølge efter hinanden. Dette skaber en mere flydende og lineær klang frem for en massiv blok af lyd.

Teknisk gennemgang

I en akkordbrydning adskilles akkordens toner rytmisk. Man kan bryde akkorden nedefra og op, oppefra og ned eller i mere komplekse mønstre. I nodeskrift markeres et hurtigt arpeggio ofte med en lodret bølgelinje til venstre for akkorden, hvilket indikerer, at tonerne skal “rulles” hurtigt efter hinanden.

Praktisk anvendelse på klaver

For den rytmiske pianist er akkordbrydning et af de vigtigste redskaber til at skabe variation i akkompagnementet. I stedet for blot at slå akkorden an på 1-slaget, kan man lade fingrene “løbe” gennem akkordens toner (f.eks. Grundtone – Kvint – Terts). Dette er fundamentet for balladespil og giver musikken en luftig og elegant karakter.

Relaterede begreber i Musikleksikon: Arpeggio, Balladespil, Akkord-voicing, Fingerfærdighed.