Melodi: Sigurd Barrett
Tekst: Jens Sejer Andersen
Hvor du sætter din fod,
drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står og slår rod,
bli´r der spor af din fod.
Når du åbner din hånd,
ser du synlige spor af usynlige bånd.
Du har fat i et stykke
af dit medmen´skes lykke.
Det kan føles som fnug eller veje et ton:
Det er lagt i din hånd.
Vil du vugge dit skød,
går du med i en dans som fra skabelsen lød.
Vores fremtid bli´r farvet
af den klang du har arvet.
Det er slægternes rytme der rører dit kød,
med musik i dit skød.
Når du husker at le,
lukker hovedet sig op og gi´r lyset entré.
Vi begriber med latter
hvad logik ikke fatter.
Det er ligesom et kærtegn fra livets idé
når du vover at le.
Du er en del af os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
for dig selv og din næste,
må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?
Fra din tå til din top
er du skabt i et stykke der ikke går op.
Hvad du gi´r til det fælles
bli´r til mer´ end der tælles.
Det la´r tro, håb og kærlighed vokse og nå
fra din top til din tå.
Tekst og melodi: Sebastian
Sangen om sol og syrener
Våren i eksplosion
Alt hvad som lever og forener
Os i en egen komposition
Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den minder os om
Hvor dejligt det var
Hvor dejlig du var
Du var så smuk som en rose
Midt i den lyse vår
Jeg var som i konstant narkose
Elskede dig med hud og hår
Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den minder os om
Hvor dejligt det var
Hvor dejlig du var
Gi mig et pust, før vi aner
Er vi så langt på vej
Tiden har lagt helt andre planer
Her har du min forglemmigej
Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den minder os om
Hvor dejligt det var
Hvor dejlig du var
Melodi Kathrine Muff
Tekst Stine Pilgård
Vi mødtes i sne.
Forblændet af ungdom og uden at se
et virvar af jubel og nysgerrighed
vi mødtes i sproget, et hemmeligt sted
og der går vi hen,
igen og igen
Igen og igen,
og tonerne blev til et langstrakt refræn,
et plot, en fortælling, en popmelodi,
godnatsange brudt af sirenernes skrig.
Vi følte os som,
en luftløs ballon
En luftløs ballon
en endeløs sætning, helt kæntret og tom
Jeg hjemsøges tit af ideer om flugt
men latteren tegner dit ansigt så smukt
Du strækker din krop
mens solen står op
Mens solen står op
så brygger vi kaffe og drikker en kop
og når vi bliver fanget i hverdagens støj
så ruller vi øjne og deler en smøg
så strander vi der,
hvor ømheden er
Hvor ømheden er
marcherer vi tappert med velviljens hær
en kærlighed tyndslidt og helt desperat
kun båret af løfterne, stålsat og klart
En dirrende nu
mit søvnige du
Mit søvnige du
mit drama er langt, min fornuft er itu
og når jeg bliver bange og når jeg bliver vred
så sænk mine skibe og skænk mig din fred
jeg øjner en kyst
og snart bliver det lyst
Og snart bliver det lyst
så tag mig for givet det virker så tyst
fortabt er jeg stadig trods årenes gang
og synger med tak denne kærlighedssang
fordi det skulle ske
vi mødtes i sne.
Melodi Aske Bentzon
Tekst Alberte Winding
Nu kommer fuglene igen
Og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
Lyse nætter er tilbage.
Alt, hvad der rørte sig blev gemt
Da du var rejst var det så nemt
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig
Nu kommer lydene igen
Og verden vælter pludselig in
Med parasoller og sandaler
Bølger maler alt i sand
Jeg havde huset fuld af vind
Og nye frugter båret ind
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig
At pynte sig for dig
Du er tilbage, du er hos mig
Du er tilbage, med varme dage
Du er hos mig